Arrangement This event for iCaliCal    Share
Vis liste 
Zille Hans Dotters Nytorv
Kulturarrangement
Dato: 08.03.2012  Tid: 08:00-24:00
Sted: København, Danmark
Kongens Nytorv
1050 København K
Det var på Kvindernes Internationale Kampdag, at Kongens Nytorv blev
til Zille Hans Dotters Nytorv!

'Zille Hans Dotters Nytorv' er en engangsopførelse af Zille Hans
Dotters aka Ludvig Holbergs monolog ’ZILLE HANS DOTTERS GYNAICOLOGIA
eller Forsvars Skrift for Qvinde Kiønnet’.

Forestillingen opføres hele dagen på Kvindernes Internationale Kampdag
den 8. marts på Kongens Nytorv foran Det kongelige Teater ved, omkring og på selve statuen af Ludvig Holberg.

Kongens Nytorv bliver på denne måde indtaget af Zille Hans Dotter.
Holberg træder i baggrunden, hans alias kommer i forgrunden.

Monologen er skrevet i 1721. Den hører til Holbergs tidligste
produktion og omhandler spørgsmålet om køn og kunnen. I teksten tages
spørgsmålet op om kvinders råderum og rolle herunder hvordan kvinder
på Holbergs tid ikke kunne komme til at gøre det, de gerne ville, fx
at studere, alene fordi de var kvinder.

Den opføres for såvel det tilfældigt passerende, som også for et
inviteret publikum.

Man kan gå forbi, standse op, lytte til teksten og betragte Zille Hans
Dotters Nytorv.

Medvirkende:
Indtaling af tekst: Grete Tulinius
Lydoptagelse, mix og redigering: Brian Larsen
Kostume: Anna Rosa Hiort Lorenzen
Idé, produktion og iscenesættelse: Gritt Uldall-Jessen
Grafisk assistance: Mette Clausen og Line Thornberg
Tak til Katrine Skovgaard, Jette Lund og Dorte Madsen.
Lagt inn av: KVINFO
Arrangert av